Dansk produktion
DANSK STRIK SIDEN 1972
Vi er omringet af garn, masker og målebånd - og vi elsker det!
Engang var Danmark – og særligt Midtjylland – kendt for sine strikkerier og nationale tekstilproduktioner. I dag er tekstilbranchen omfattet af hele verden, og ét stykke tøj er berørt af hænder i mange forskellige lande.
Vi designer og producerer strik på vores egen fabrik i Birk, hvor alle førstegangsprøver også bliver syet op. Størstedelen af vores strikproduktion foregår herhjemme i Danmark og vores strikmaskiner arbejder døgnet rundt, det meste af ugen. Den danske produktion har vi valgt at beholde, da det giver os et tættere indblik i produktionen og ikke mindst strikkens kvalitet.
Siden 1972 har vi selv stået ved maskinerne, og vil også gøre det fremadrettet. Vi sætter en stor ære i, at vi kan være med til at bevare tekstilarbejdspladser på dansk jord.
Vi sætter stor pris på, at vi kan følge produktionen og detaljerne i designet tæt hele vejen, fra garnet bliver leveret til den færdige bluse ligger klar i butikkerne.